MARGIN APS

SLAGELSEGADE 18

DK-2100 KØBENHAVN Ø

TEL +45 3111 0106

INFO(AT)MARGIN.DK


CVR 24995429

Coaching eller sparring?

Jeg har haft ledere i sparring siden 1994. Senere er coaching-forløb kommet til både for enkeltpersoner og for grupper, som har ønsket at lære metoder til brug i deres daglige arbejde eller i netværk.

 

Her kan sparring hjælpe

Målgruppen er typisk lederen på vej frem. Han eller hun er kommet til den nuværende position på basis af gode resultater. Lederen har altså lært sig  arbejdsmetoder, der har givet succes, men i et nyt, større ansvarsområde virker metoderne måske ikke så godt som tidligere. Der er blevet alt for mange driftsopgaver og ikke rigtig fokus på ledelse og udvikling.

 

Typiske symptomer er: Lange arbejdsuger uden udsigt til bedring, overskridelse af deadlines, kaos på kontoret, på kalenderen - og i lederens tanker.

 

Topledelsen ser undrende til, de havde jo valgt den bedste - hvad gik galt?

 

 

3 måneder med fokus på ledelse

Det tager tid at ændre vaner og det gør ondt, at tage afsked med rutiner, som tidligere var gode og nyttige. Derfor kører vi et forløb over 3 måneder, hvor vi mødes hver 14. dag i 3 timer. Mellem sparringerne afprøver lederen nye værktøjer og metoder, som evalueres ved næste sparring.

 

Sparring er ikke gold teori, men praktisk ledelse. Det, der virker, er rigtigt.

 

Vi tager udgangspunkt i lederens opgaver, kalender og personlige organisering. Undervejs drøfter vi værktøjer som modeller for prioritering, mødemål, opgavefordeling og værktøjer fra LEAN OFFICE. Lederen vælger selv, for alle ledere er forskellige og ledelse udøves i meget forskellige rum.

 

Vil du udvikle din ledelse med sparring?  Du er velkommen til kontakte mig, så finder vi tid, hvor vi kan drøfte din situation og mulighederne med sparring eller anden ekstern inspiration. Send mig en mail på info(at)margin.dk.